Lider du af mundtørhed?

Ca. hver 10. dansker lider af mundtørhed, der kan give bl.a. dårlig ånde og ødelagte tænder.

Mundtørhed er ubehageligt. Mundens slimhinder bliver tørre og sarte, og mundens modstandskraft nedsættes, fordi du danne for lidt spyt. Det føles som om du har sandpapir i munden. Du kan opleve at spise og tale bliver besværligt og maden mister sin smagskvalitet.

Hvad er årsagen?

Den største risiko er huller i tænderne. Spyt er mundens forsvarsværk, som nedkæmper bakterier og modvirker huller. Vi ser tænder nedbrydes på få måneder, når du ikke får hjælp til at bekæmpe problemet.
Du kan få problemer med svampeinfektion i mundens slimhinde og ophobninger af plak, og derfor får dårlig ånde og dårlig smag i munden. Du får et stort behov for at drikke vand – også om natten.

Den hyppigst årsag er medicin. Mange typer af medicin har den bivirkning blandt andet antidepressiv og smertestillende midler, sovemedicin, vanddrivende og blodtrykssænkende medicin.
Andre årsager er stråleterapi mod hovedet og kemobehandling, den gigtlignede Sjögrens syndrom og sukkersyge.

Hvad kan man gøre?

Hvis du i samråd med lægen ikke kan erstatte din medicin til en anden uden bivirkningen, er der flere ting du skal gøre:

  • sørge for god mundhygiejne – også mellem tænderne – efter hvert måltid.
  • få et recept ved tandlægen på Duraphat tandpasta (har ekstra højt fluorindhold).
  • stimulere din spytproduktion med sukkerfrie pastiller/drops eller tyggegummi.
  • drik rigeligt vand (gerne 2-3 liter dagligt).

Apoteket

Dit lokale apoteket hjælper gerne med råd og vejledning.

De sælger spytstimulerende sugetabletter og har forskellige midler til at fugte slimhinderne (“kunstigt spyt”).